Schapendoes

Schapendoes som hyrdehund

I juli 2005 var det første gang jeg oplevede schapendoes’en som hyrdehund. Jeg havde fået kontakt til en meget dygtig fårehyrde, og fik med ham som instruktør arrangeret et hyrdehundeinstinktkursus for Kennel Baagegaards schapendoes’er. Fårehyrden var Collin Seaborne, en af Europas dygtigste til hyrdehunde træning. Han har utallige resultater fra konkurrencer med egne hunde og den viden giver han ud af.

Vi gik på med krumhals, med åbent sind og en stor lyst til at se, om vores hunde havde deres instinkter intakte. Og vi blev ikke skuffet. Det var en kæmpe oplevelse at se vores familiehunde få vækket deres instinkter og blive forvandlet til hyrdehunde med alt hvad det indebærer.
 
Schapendoes’en opgave som hyrdehund er at samle fåreflokken, bringe flokken til hyrden samt at sørge for at flokke forbliver samlet når denne flyttes.

Når hyrdehunden arbejder skal den finde balancen dvs. den skal arbejde modsat hyrden. Hvis man forstiller sig at hyrden står kl. 6, så arbejder hyrdehunden kl. 12.

Hund og hyrde er hinandens modpoler.
Mine oplevelser med scahpendoes’en viser en noget andet hyrdeteknik end hos border collies. Hvor border collien ofte bruger ”clapping” hvor den nærmest trykker sig fladt mod jorden med et ”ulvelook” eller sniger sig ind på fåreflokken for at holde den i balance, er vores schapendoes næsten konstant i bevægelse.

Schapendoese’en løber i små halvbuer (i positionen overfor føreren) fra side til side, for derved at holde flokken i skak og samlet. Hvis hyrden bevæger sig over mod ”kl. 3” vil hunden bevæge sig over til ”kl. 9”. Er fåreflokken trykt placeret foran hyrden kan scahpendoes’en dækkes af, for igen at afvente nye ubalancer i fåreflokken (dvs. hvis et får forlader eller bryder ud af flokken).
 
At blive brugbar hyrdehund er bestemt ikke noget, som sker på én dag. At oplære en hyrdehund i det vanskelige fag tager år. Det ligger en lang og meget målrettet proces bag for at få alle hyrdninges små finesser med. Hyrdehunden skal kunne løbe lige ud – flere kilometer – til den finder fåreflokken, hvorefter den skal kunne magte at samle og bringe flokken tilbage. Fårehyrden skal med kommandoer/fløjt kunne dirigere hyrdehundene med en sådan præcision, at hundene kan få fåreflokken igennem led, samt ud og ind af indhegninger. Kommandoer som ”frem”, ”højre”, ”venstre”, ”omkring” og ”langsom gang” er bare nogen af de kommandoer hyrdehunden skal kunne mestre. Intet under at uddannelsen af hyrdehunde tager år og at det ligeledes kræver en dygtig og rutineret fårehyrde, som med præcision, lydighed og motivation kan hjælpe sin hund. 

Uddannelsen af hyrdehunden tager måske år, men det undertrykte instinkt kan vækkes på et øjeblik. Men som med al træning, er indlæringen dog forskellig fra individ til individ. Faktorer som alder, løbetids cyklus, falsk drægtighed og motivation spiller ind. Så man skal bestemt ikke fortvivle hvis ikke ens hund ”tænder” ved første session. Det var dog heller ikke alle Kennel Baagegaard hundenes instinkter, som blev vækket den dag. Nogen af hundene (specielt de unge hanhunde) viste til tider rigtig gode tendenser, men bedst som man troede, at nu havde de fundet de vise sten, tog pokker ved hundene som løb midt ind i flokken og sendte fårene ud til alle sider. Dette er dog en naturlig reaktion. Det at arbejde på får er en leg for hundene. En leg der sommetider kan blive lige lovlig sjov for en unghund.
 
Under indlæring er det vigtigt at motivationen fastholdes. Og netop motivation er kodeordet når hunden skal lære sig hyrdehundes finesser. For at opretholde motivationen, får hunden kun lov til at være på fårene i kort tid. Så mellem hvert af de 6 punkter (programmet nedenfor) holder hunden en pause. For at holde motivationsfaktoren i top, tager man hunden væk fra fårene når hunden er tændt. På denne måde bevarer hunden lysten til arbejde. Såfremt man havde ladt hundene blive hos fårene, så længe den havde lyst, ville hunden blive træt, og motivationen ville falde. Er hunden først tændt, skal den forblive tændt!

På hyrdehundeinstinktdagen blev vores hunde langsom tændt på fårene ved en velbegrundet og velovervejet introduktion bestående af seks øvelser.
1.Fårehyrden lader sin hund føre fårene tæt forbi vores hunde.
2.Fårene placeres i en lille rund indhegning (roundpen) imens vores hund får lov til at løbe rund om dem udenfor indhegningen. Allerede her viser nogen af hundene deres medfødte instinkt og finder balancepunktet, som er lige overfor føreren som nu er hyrde. Udover at få hundene til at reagere på fårene, er dette også første del i en lang proces, hvor hund og føre skal lære samarbejde.3.Hundens føre går ind i indhegningen og forsøger at skubbe rundt med fårene.4.Hunden kommer med føreren ind til fårene, imens denne forsøger at få fårene i bevægelse.5.Fårene bliver sluppet fri og med hunden i snor, går det ellers over stok og sten, men hunden forsøger at samle fåreflokken.6.Hvis instinkterne ellers er i orden og er hunden lydig og hyrder uden at bide fårene, kan hunden få lov til at hyrde uden snor.

Specielt en episode gjorde virkelig indtryk på mig. Shellie (på det tidspunkt 7 år gammel) var på får for første gang. Hendes instinkter var åbenbart helt i top, for det lykkedes for hende at samle en fåreflok på 20 får. Helt uden min indvirkning, bortset fra en ”hent-dem-så kommando” formåede hun, at hente, samle og bringe de 20 får ned til mig fra 200 meters afstand. Det er ingen hemmelighed, at jeg var dybt imponeret over min lille hund. På et tidspunkt skete der en lille fejl. Shellie fik lagt presset for tæt på flokken, hvilket resulterer i at et får bryder ud af flokken og løber ned til en anden fåreflok i indhegningen ved siden af. Min umiddelbare reaktion var, at 1 ud af 20 får var godkendt, men Shellie ville det anderledes. Hun placerede fårene mellem instruktøren og mig, hvorefter hun fuldstændig målbevidst og fokuseret løb ned og hentede det sidste får tilbage til flokken. Det var en oplevelse som ikke kan beskrives. At se denne lille hund, som de første 7 år af sit liv aldrig har set et får, og som på første session kan lave en sådan præstation, er virkelig noget som kan give kuldegysninger. Og det var da heller ikke kun mig som stolt hundeejer, der var imponeret.

Jeg har flere gange være af sted med mine hunde, men Shellie er og bliver den bedste når det gælder får. Hun ryster, sitre, gaber og piber så snart hun ser fårene. Men selv ikke den dag hvor hun var parringsklar (og Shellie ved ellers godt hvad hun skal bruge en hanhund til) mistede hun eller Collin’s to border collie hanner koncentrationen. De lå lige så pænt ved siden af hinanden og så ud over fåreflokken og ventede på at det blev deres tur til at hyrde.

Oplevelserne med fårene og min schapendoes’er har givet mig noget at tænke over. For aldrig har jeg oplevet min hund så ”lykkelig”, hvis man dog ellers kan tale om lykkelig når det gælder dyr. At se de dybe og grundlæggende instinkter blive vækket, og hundens glæde ved at udnytte de instinkter er noget helt unikt. Et samarbejde mellem mig og min hund som er helt i top.

Træningen beviser endnu engang vigtigheden af, at lade sine hunde få lov til at arbejde, bruge sine evner og instinkter og så er det ellers på til hundeføreren at skaffe motivation.
 
At opleve sin hund udleve og bruge sine instinkter hos fårene er noget vi i Kennel Baagegaard er blevet fuldstændig bidt af. Vi glæder os allerede nu, til det igen går løs.